Medlemsfordele i Danske Speditører: stærke aftaler, der styrker branchen

Som medlem af Danske Speditører får du adgang til en række særlige aftaler og samarbejdsløsninger, der understøtter både den daglige drift og den strategiske udvikling i medlemsvirksomhederne

Som medlem af Danske Speditører får du adgang til en række særlige aftaler og samarbejdsløsninger, der understøtter både den daglige drift og den strategiske udvikling i medlemsvirksomhederne. Vigtige områder i en branche præget af høj kompleksitet og stigende krav til dokumentation, sikkerhed og bæredygtighed.

Aftalerne spænder bredt – fra CO₂-beregning og forsikringsdækning til kompetenceudvikling og fordelagtige driftsaftaler.

CarbonRoute360 – nøglen til professionel CO₂-beregning

Samarbejdet med CarbonRoute360 har været under udvikling gennem længere tid. Danske Speditører har valgt netop denne løsning, fordi værktøjet ikke blot gør det muligt for speditører at beregne og dokumentere CO₂-udledninger på tværs af transportformer, men også lever op til alle gældende krav til beregningsmetoder og datagrundlag. CarbonRoute360 er fuldt i overensstemmelse med både ISO 14083-standarden og GLEC Framework, som danner metodisk grundlag for EU’s arbejde.

Løsningen hjælper således medlemmerne med at imødekomme kundekrav, EU-lovgivning og ESG-rapportering – og gør det samtidig markant lettere at arbejde systematisk med bæredygtighed.

For en branche i hastig omstilling giver dette værktøj medlemmerne et konkret og praktisk redskab til at styrke både miljøprofilen og den forretningsmæssige transparens.

Forsikringsløsninger udviklet til speditører

Gennem Speditørernes Forsikringsservice får medlemmer adgang til specialiserede forsikringsprodukter, der er skræddersyet til de særlige risici, speditions- og logistikvirksomheder møder.

Dækningerne tager udgangspunkt i branchestandarder som NSAB og omfatter alt fra transport- og speditionsansvar til logistikrelaterede forsikringer.

Denne målrettede tilgang sikrer, at medlemmerne står stærkt – både i forhold til kundeaftaler og i tilfælde af skader, tvister eller uforudsete hændelser.

 

Vores koncept rækker dog også videre end det; vi har et full-service-samarbejde, som omfatter alle de forsikringer, en speditionsvirksomhed har brug for –herunder også vedrørende bygninger, køretøjer, arbejdsskade etc.

Kompetenceudvikling gennem Bureau Veritas

Medlemmer af Danske Speditører har adgang til farligt gods og certificeringskurser med 20 pct. rabat gennem Bureau Veritas – en af verdens førende udbydere af uddannelse inden for standardisering, kvalitet og sikkerhed.

Kurserne bidrager til at udvikle medarbejdernes kompetencer på områder som compliance, kvalitetsstyring og sikkerhed – og hjælper virksomhederne med at leve op til internationale krav og forventninger.

Andre aftaler – kort fortalt

Udover de ovenstående hovedområder tilbyder Danske Speditører en række øvrige partnerskabsaftaler, der giver medlemmerne driftsmæssige fordele, herunder:

  • Q8 brændstof rabatter
  • Inkassoordning via Collectia
  • Fordelagtige hotelaftaler

Nye aftaler på vej i 2026

Danske Speditører udvikler løbende nye tilbud i takt med branchens behov, og der forventes at komme flere nye partnerskabsaftaler i 2026. Det styrker medlemskabets værdi og sikrer, at foreningens medlemmer fortsat står stærkt i en branche i konstant udvikling.

Læs mere her