VEJTRANSPORT SKILLER EU-LANDE

VEJTRANSPORT SKILLER EU-LANDE

Oprettelsesdato

12.04.2013 - 09:14

De nye i klassen vil gerne til - de gamle vil gerne beholde deres rettigheder

"Det haster ikke" - det er facit af en erklæring om friere cabotage i vejgodstransporten, som Østrig, Belgien, Frankrig, Italien og Danmark kom med i EU's transportministerråd den 11. marts.

Heroverfor står en erklæring fra Visegradlandene Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet. De frygter for, at liberaliseringsprocessen af vejgodstransporten bliver bremset af kampagner fra organisationer i de gamle EU-lande, bakket op af flere regeringer - blandt andet altså den danske - og peger på, at man ikke kan tage stilling til det pågående analysearbejde, som den gældende forordning foreskriver forud for revisionen af reglerne, når der samtidig ligger færdige (læs: - og restriktive) formuleringer til nye regler på rådets bord.

"I en sådan situation kan man ikke debattere på grundlag af troværdige og bekræftede data, som bør ligge til grund for fremtidige beslutninger," skriver Visegradlandene, som støttes af flere af de nye lande.

Det er den detaljerede fremlæggelse af fem "pakker", som har vakt de nye landes bekymring. De regner med, at der er en rimeligt stor risiko for, at de bliver snydt for den yderligere liberalisering, de venter på, og det kan de måske have ret i. Danmark, Østrig, Belgien, Frankrig og Italien har allerede bestemt sig til, at den yderligere liberalisering, som er forudset i forordningen, kommer for tidligt og at man skal implementere og supplere de nugældende regler i stedet. De henviser til emner som arbejdsmiljøforhold og ikke-opfyldelse af krav og til behovet for at standardisere landenes kontrolprocedurer.

Et af de lande, som ser frem til friere adgang til vejtransportmarkedet, er Rumænien. Den rumænske vognmandsorganisation UNTRR har i en nylig henvendelse til EU-kommissionen og de øvrige medlemslande givet udtryk for en stærk følelse af at blive forfordelt.

Rumænerne fremhæver, at hvis man sammenligner vest og øst, så er driftsomkostningsstrukturen den samme for vognmandsfirmaer, da de benytter de samme biler, bygget i Vesteuropa, og har samme udgifter til dæk og brændstof mv. Vestlige firmaer har en vis konkurrencefordel med hensyn til omkostninger ved indkøb af dæk, brændstof og forsikring.

Finansieringsomkostningerne er mere favorable for de vestlige vognmænd, som kan slippe med omkring 3 pct. i rente, hvor renten i øst er over 6 pct.

Lønomkostningerne nærmer sig hinanden. I Rumænien er der indført højere minimumsløn og skat på rejsediæter.

Lavere finansieringsomkostninger og et lavere lønniveau er en fordel for vestlige firmaer, som benytter sig af østlige underleverandører eller ansætter østarbejdskraft. Det er ikke noget, som rumænske virksomheder nyder godt af.

De rumænske vognmænd har set frem til et stort skridt i retning af friere markedsadgang. Hvis det ikke kan opnås, må der tages mindre skridt. Et godt sted at begynde kunne være at skabe fuldt overblik - på alle landenes sprog - over håndhævelsen af EU's fælles regler i de enkelte lande og ikke mindst af landenes nationale bestemmelser, så østlige vognmænd kender spillepladen. Det vil også gøre det muligt at klage over diskriminerende forskelsbehandling, mener den rumænske vognmandsforening sammen med kollegerne i Polen, Ungarn og Litauen.