HJÆLP MED VIDEN OM CABOTAGE

HJÆLP MED VIDEN OM CABOTAGE

Svensk forsker vil dokumentere synpunkter i transportindustrien

En undersøgelse af vejtransportbranchens syn på effekterne på indenrigs vejtransport i Skandinavien af at liberalisere cabotage inden for EU er emnet for en undersøgelse af Peter Tillman, svensk MBA-studerende ved Handelshøjskolen i Jönköping. "Min interesse for emnet blev vakt under et ophold på det kontor i Bruxelles, som Dansk Erhverv deler med de nordiske transportorganisationer," fortæller Peter Tillman. Undersøgelsen vil blive brugt som den afsluttende afhandling i forbindelse med Peter Tillmans MBA.

Det er EU-kommissionens plan at gå videre med liberaliseringen af cabotage ved en lovrevision i 2013, men emnet er omdiskuteret både i EU og medlemsstaterne. I sin undersøgelse bruger Peter Tillman en situation med fuld liberalisering som udgangspunkt for at stille en række spørgsmål i skemaform til virksomheder, der indkøber vognmandsydelser, og her er speditørerne centralt placerede. Spørgsmålene går ud på at rangordne en række kriterier for at vælge leverandør med fokus på konkurrencen mellem skandinaviske og østeuropæiske vognmænd.

Peter Tillman opfordrer speditører, som er medlemmer af Danske Speditører, til at deltage i undersøgelsen. Det kan ske i enqueteform ved at følge linket. Undersøgelsen findes på svensk og engelsk, men man er velkommen til at svare på dansk, hvis man foretrækker det.

Undersøgelsen findes her