Det er en god idé at bede eksportkunder underskrive Danske Speditørers erklæring om Dual Use-produkter

Er "Dual Use" for abstrakt? Så er "en tur i arresten" måske mere til at tage og føle på. Det var, hvad en dansk ansat speditør oplevede, da en forsendelse til Pakistan blev omdirigeret til Iran og sporet tilbage til en af speditørens nordiske filialer. Han blev arresteret som led i det lokale politis undersøgelse. Løsladt igen, men med en mere dybtgående forståelse for, hvad begrebet "Dual Use" og eksportkontrol indebærer.

På baggrund af denne hændelse har Danske Speditørers juridiske afdeling udformet en erklæring i blanketform, som fastslår, at eksportøren har taget stilling til problematikken.

Danmark er med i et omfattende internationalt samarbejde om eksportkontrol, som skal sikre, at kritiske produkter - læs: grej til fremstilling af våben og lignende - kommer i hænderne på kunder, som kan bruge dem til fare for fred og sikkerhed. Eksportkontrolreglerne gælder for alle EU-lande samt en række lande uden for EU.

Virksomheder skal søge den danske Erhvervs- og Byggestyrelse om tilladelse til at udføre produkter og teknologier fra Danmark, hvis produktet kan anvendes til båe civile og militære formål (det er her, udtrykket "Dual Use" kommer ind i billedet); hvis det står på EU's kontrolliste over produkter, der kræver udførselstilladelse, eller hvis eksportøren har kendskab til eller begrundet mistanke om, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben.

Som man kan se, dækker disse formuleringen over alle tænkelige tilfælde, hvor det kan gå galt. Ansvaret er eksportørens og eksportørens alene, men som den omtalte speditør kan bevidne, starter myndighederne med at undersøge der, hvor der er et navn og en adresse - og det er hos speditøren. Derfor er det godt at være rustet, når forespørgselen kommer, og det gælder om at lede undersøgeren videre til eksportøren. Erklæringen kan ses her (der kræves brugernavn og password - medarbejdere hos Danske Speditørers medlemmer kan få adgang ved henvendelse til sekretariatet).

Og hvad var det så lige med den forsendelse? Det drejede sig om en pakke med elektronik, som lovligt kunne sendes til Pakistan. Undervejs blev den imidlertid re-routed til Iran. Den blev afvist som luftfragt i Frankfurt, men kom via Dubai, hvorfra den skulle sejles til Iransk havn. Noget i forløbet vakte efterretningsfolkenes interesse, og så gik systemet i gang - et eksempel på, at terrorbeskyttelsen fungerer i det daglige.