Speditørerne tager initiativ til at undersøge kombiterminal i Køge

Speditørerne tager initiativ til at undersøge kombiterminal i Køge

Oprettelsesdato

20.10.2017 - 09:12

Københavns Speditørforening har taget initiativ til en undersøgelse, der skal sandsynligøre, at det er en økonomisk fordel at placere en kombinterminal i Køge. 

Til DAGBLADET i Køge siger formanden for Københavns Speditørforening, at der er en bekymring om, at Sjælland blot vil blive et transitområde, hvor toget blæser forbi til eksempelvis Sverige, og med Køges nuværende udvikling er kommunen det rigtige sted.

Københavns Speditørforening har udpeget et firma, som nu skal i gang med den samfundsøkonomiske analyse, der skal give gruppen af tilhængere af en kombiterminal i Køge endnu flere argumenter. Analysen forventes at være færdig til december, og herefter er målet at overbevise politikerne.

- En kombiterminal vil koste omkring 7-800 millioner kroner, og derfor skal det være staten, der betaler, så vi skal have det op på et landspolitisk plan. Generelt er der jo også et ønske fra København om at få den tunge trafik ud af hovedstaden, påpeger Ole Meisler.

Læs mere i artiklen fra DAGBLADET i Køge her