Danske Speditører arbejder med de politiske sager, som direkte berør vores medlemmer i deres dagligdag. Vores 10 fagudvalg sikrer at vi hele tiden er i tæt kontakt med vores medlemmer.
Vores mål er at skabe merværdi for medlemmerne. Et af midlerne er at følge den politiske udvikling i Danmark, EU og den store verden.
I Danmark:
Danske Speditører holder kontakt med Christiansborg og ministerierne samt interesseorganisationerne for at være opdateret på det politiske område og sikre medlemmernes interesser.
Danske Speditører er blandt de organisationer, som stiftede Dansk Erhverv. Med tilknytningen til en af landets største erhvervsorganisationer står vi stærkt i tværgående politiske spørgsmål. Via medlemskabet har vi og vore medlemmer adgang til et stort og velfungerende serviceapparat.
Internationalt:
I EU har vi gennem vores medlemskab af den europæiske speditørforening CLECAT et godt fundament i Bruxelles, hvor der udvikles politik med relevans for handel, logistik og infrastruktur.
Derudover er vi medlem af den verdensomspændende speditørforening FIATA, som varetager speditørernes interesser i bl.a. FN og WTO (World Trade Organization).
Danske Speditørers aktuelle politiske arbejder finder du afspejlet i nyhederne i FRAGTMAIL, i cirkulærer og i referater fra fagudvalgene. Har du spørgsmål om Danske Speditørers politiske arbejde, kan du kontakte chefkonsulent Thomas Suenson på public@suensons.dk




